FYN I BEVÆGELSE!

Jeg er meget glad for og stolt over at have været med til sammen med Byregion Fyn, Atkins og en masse skønne mennesker fra Fyn at gennemføre det projekt, som har skabt infrastrukturstrategien FYN I BEVÆGELSE.

Strategien prøver med for den slags en forholdsvis lang tidshorisont 2017-35 at samle alle trådene for så vidt angår udviklingen af den fynske infrastruktur, som en vigtig del af den danske infrastruktur, og som en vigtig ting for beboerne og pendlerne og indpendlerne og gæsterne på Fyn.

Et vigtigt perspektiv er, at det er alle 10 kommuner (10% af landets kommuner!) der står bag strategien og som nu hver for sig og i forskellige samarbejdskonstellationer med øvrige fynske kommuner i de kommende år skal udmønte strategien i konkret handling og dermed bidrage til at både den fynske og den danske infrastruktur forbedres som en vigtig dynamo for udviklingen på Fyn og omegn.

God læselyst!